Påske - ligegyldige floskler?
Domprovsten i Københavns Domkirke, Anders Gadegaard, bliver i denne avisartikel spurgt om, hvad danskerne går glip af, hvis de ikke går i kirke i påsken. Han svarer:
"To enkle ting. Det første knytter sig mest til langfredag. Det, der ligger i solidariteten, i lidelsen. At vi aldrig er ladt alene i den værst tænkelige lidelse. Når ulykken eller den frygtelige sygdom rammer, så er den kraft, som har givet os livet, magten over alt, Gud, selv til stede for at hjælpe os igennem lidelsen. Og så skal vi høre budskabet påskemorgen - at selv, når det er allersværest og mest sort, så er der lys for enden af tunnelen, en vej ud af det værst tænkelige. Det vil der altid være, for det sørger den kraft for. Det er det dobbelte påskebudskab, som er det største af alt. Hvis man kan tilegne sig den tro, så kan man nærmest klare alt, for så er der altid et håb om en udvej."
Hvis det er alt, hvad påsken og kristendommen har at sige til danskerne, kan jeg godt forstå, at mange vælger at "gå glip af" påskens gudstjenester? Det er ikke så mærkeligt, at det står sløjt til med kirkegangen, hvis folk præsenteres for sådan en udvandet udlægning af påskens betydning.
"Der er lys for enden af tunnellen" - en floskel, man til nød kunne finde på at bruge for at opmuntre en ven eller en kollega i en svær tid. Er det alt, hvad kristendommen kan tilbyde??
Nej! Jesus gik hele vejen ind i døden i stedet for dig. Og han overvandt døden og blev levende igen. Han har derved banet vej for, at vi kan være sammen med Gud - nu og i et evigt liv, på trods af vores gentagende fejl og svigt. Det er påskens kerne. Og ikke noget sludder om, vi nærmest kan klare alt. Det er lige præcis det, vi ikke kan. Og derfor har Gud gennem Jesus gjort alt, hvad der skal til - for vores skyld.
Tilføjet 21.03.2008